www.heinicke.dk

til at starte med kan vi jo lige fortælle lidt om hvordan det står til i det lille hjem.

Maya vokser fint, hvilket vil sige at hun tager det på hun skal men heller ikke meget mere. Hun har netop rundet de 5½ måned og vejer lige under 6 kg (hvis hun da ikke er kravlet over de sidste par dag) og hun er omkring 68 cm lang. Så hun er absolut ikke en af de største unger i omgangskredsen :-) Som sundhedsplejersken siger "hun er lige som hun skal være" - og det mener vi jo også...

...vi er så småt begyndt at give hende lidt mos, grød ved siden af, så det prøver vi at lære hende, da moren efterhånden er MEGET træt af at amme og af alle de besværgeligheder det medfører (ja, det er jo mest moren der synes det er besværgeligt, faren synes jo det fungere helt fint. Nå ja, den lille bider måske lidt hårdt i den sprukne brystvorte på det bryst det lider af brystbetændelse - men helt ærligt, hvor ondt kan det gøre ?! Hun skulle prøve at forstuve en finger til basketball, der taler vi om smerte! Det andet er nok bare en kvindeting - de kan jo så godt lide at overdramatisere.

Vi har store ambitioner om at komme til baby svømning med hende og mon ikke det lykkedes indenfor den nære fremtid, vi håber det.

Ellers kan vi fortælle at hun i dag ruller fra ryg til mave (og får ikke at forvirre skal det her understreges at vi selvfølgelig taler om Maya, det er naturligt at nogle her kunne være blevet forvirret men det har vi forhåbentligt undgået hermed) - den stolte far har netop observeret det (det tog nu også 5 min. venten før der skete noget), men når Susan nu havde fortalt hvor dygtig hun havde været til mødregruppen i dag (ja, det er åbenbart det det hedder når 4 hjemmegående kvinder bevæger sig på café hvor de sidder og hygger og drikker cafe latte en helt dag) - er der noget at sige til at de så er SÅ trætte om aftenen at de bare IKKE orker at lave mad ? Så er det jo heldigt at den hårdtarbejdende mand, der forpustet har løbet rundt på jobbet hele dagen og næsten var for træt til at tage hjem, lige kan overkomme at passe den lille, købe mad, lave mad, servere og dække bord og efterfølgende tage ud og vaske op, mens den stakkels meget trætte cafe gænger (hun havde jo gået hele vejen ned OG tilbage til cafeen) for sig et velfortjent hvil i mens. Sådan er livet som nybagt far åbenbart.

Vi har også haft barnedåb hvor der heldigvis var consensus mellem hvad vi gerne ville havde Maya skulle hedde og det som Louise fik fremstammet. Vi vender tilbage senere med nogle billeder senere.